søndag den 10. februar 2008

Nyt fra Informationsportalen

Bibliotekarer unaturlige i web 2.0
Behov for selvrefleksion og analyse

Bibliotekarer skal analysere deres målgruppe grundigt og lære at begå sig i forhold til det digitale univers, før de påfører brugerne web 2.0 redskaber. I den almindelige hype over mulighederne for at sammenkoble web 2.0 teknikken med bibliotekssystemer og –hjemmesider er der god grund til at vurdere nytteværdien først. Det er ikke nok at kende brugerne; det er også vigtigt at kende web 2.0 redskaberne. Bibliotekarer skal også kende de digitale netværk – et vigtigt element i web 2.0 redskaber - inden de maser sig ind. Bibliotekarfunktionen passer ikke ind i alle sammenhænge. For eksempel opleves det af og til som upassende, at bibliotekarer etablerer sig i forskellige sociale netværk i deres egenskab af bibliotekarer. Følg med i debatten.
KMA
Redigeret 07-02-2008

LibraryThing

Nu har jeg oprettet et minibibliotek
i "verdens største bogklub".
Det var sjovt nok at afprøve;
men det er ikke en funktion,
jeg finder specielt nyttig
i mit job.

lørdag den 2. februar 2008

Flickr

En smart mulighed
for at dele billeder med andre.
Men skal man vælge Picasa eller Flickr ?

fredag den 18. januar 2008

Messenger og Google Talk

Først på dagen følte Solvejg og jeg nærmest
at vi befandt os på en øde ø (pc-øen).
Heldigvis kom Svend os til undsætning
og senere også Brian og Linda.
Vi fik omsider forbindelsen til omverdenen
(Messenger) oprettet,
og humørikonerne kom på banen.
Delemapper nåede vi ikke i dag.
Efter udlånsvagten prøvede vi Google Talk.
Fint, at man på nettet har så mange muligheder
for chat - ikke mindst over store afstande.

iGoogle

I går lykkedes det at få iGoogle "klædt på".
Der var jo mange spændende valgmuligheder;
det resulterede i valg af alt for mange gadgets.
Lars udpegede heldigvis Luk og Fortryd knapperne.
Nu har jeg RSS-feeds på både blog og iGoogle.
Måske vil jeg bruge iGoogle, hvis jeg senere
får lagt bogmærker her.
Foreløbig har jeg lagt en Del.icio.us-gadget på siden.

fredag den 21. december 2007

Husnissen er dukket op


Godbidder før jul



Hyggelig jule-morgenkaffe inden åbningstid.
Feeds var ikke just fastfood,
men alligevel spændende at fortære lidt af.
"RSS-foder" er bare kræs.
Men tiden?!
Nu får konfekten
og kassen med juletræspynt
snart 1. prioritet.
God jul!